K-Kuld( Raketten 2022)


Raketten er blevet mor til 9 dejlige hvalpe mandag d. 27/6 2022.

Der er 4 Hanner og 5 Tæver. Både mor og hvalpe har det rigtig godt. Selvom det er Rakettens første kuld, så er hun allerede en fantastisk mor for de små. Hun giver dem masser af mælk, og passer godt på dem



1 uge

 

I mandags blev hvalpene 1 uge. De tager alle godt på. Deres næser er begyndt at blive sorte og snart skal deres negle klippes for 1. gang. Sidst på ugen åbner deres øjne sig, det glæder vi os til. Raketten har været plaget af efterveer, men nu er det ved at stilne af. Hun er en fantastisk mor, som kun forlader dem når hun skal besørge. Der er fri mælkebar døgnet rundt, så hvalpene tager godt fra. Det kan også ses på raketten, som er blevet meget slank. Heldigvis spiser og drikker hun godt.

2 uger


I går blev hvalpene 2 uger gamle. De har nu alle åbnet deres øjne. Hvalpene har fået klippet negle første gang og de er i meget små sekvenser begyndt at lege med hinanden. Det er også tydeligt at de kan høre lidt nu. I løbet at den næste uge vil de blive mere aktive. Sidst på ugen vil de blive tilbudt lidt grød. I slutningen af denne uge vil de også få udvidet deres plads. Hvalpekassen bliver fjernet og de kommer i hvalpegården.

3 uger


Nu er hvalpene mere og mere vågne. Deres tænder er ved at bryde frem og de kan helt sikkert høre mere nu. De reagerer når vi støvsuger, raketten er heldigvis ligeglad og er sød til at gå i hvalpegården mens det står på. Det giver tryghed hos hvalpene og snart er de ligeglad med støvsugeren. 

Hvalpene har også fået grød, det var noget de kan lide. Det er dejligt vi kan begynde at aflaste raketten lidt selvom de stadig får masser af hendes gode mælk.

Det har været varmt og hvalpene klynkede en del, det hjalp da de fik fryseelementer med et viskestykke omkring ned i hvalpgården. De har også et par klinker og en kølemåtte. 

4 uger


Nu er hvalpene 4 uger gamle. Tænderne er brudt helt frem. De har fået deres første ormekur og vi så ingen orm. De er mere aktive nu og leger med hinanden og legetøj. Mor Raketten giver dem stadig masser af mælk, men hun sover ikke meget inde ved dem mere. Det er helt sikkert fordi de har fået tænder og det gør ondt når de bider hende i mælkebaren. Neglene har vi også klippet igen. I søndags var de ude for første gang, det tog de pænt. Raketten er meget opmærksom og viger ikke fra dem udenfor. Nogle af de andre voksne må nu også godt hilse på hvalpene, men raketten har sin helt egen mening om hvem der får lov. 

5 Uger

Så er de små skønne allrede blevet 5 uger gamle. Der er ved at komme rigtig meget gang i dem nu. De elsker at komme ud og lege i haven, og nu må alle de store hunde også lege med. Morty må dog kun under skarp opsyn af Raketten.  Hvalpenes tænder er ret skarpe nu, så der kommer til tider et hyl fra dem, når de leger lidt for vildt.

Hvalpene er ved at være så store nu, at det er lettere for Raketten at give mælk stående. 

6 uger


Hvalpene er nu 6 uger gamle. De har fået 2. ormekur. De er meget aktive når de er vågne, leger med hinanden og med de andre voksne hunde. Der er lyd på dem når de leger. De nyder at være udenfor. Mandag var første morgen hvor der ikke var lavet stort i hvalpegården, de er dygtige. En af hvalpene har fået små stritører, det ser bare sødt ud. I næste uge skal de ud at køre flere gange, chippes og til dyrlægen. Puha tiden går hurtigt.

7 Uger


Så er hvalpene blevet 7 uger gamle. Nu er der ikke mange dage til de skal ud til deres nye familier. Det er de bestemt også ved at være klar til. Det er fedt at følge deres udvikling, der sker rigtig meget med dem nu.